Varm velkomst til ny købmand i Als

Hadsund og omegn
Torsdag 10. januar 2019 kl. 19:00

Varm velkomst til ny købmand i Als
Michael Rosengren


Trods den kolde årstid har Michael Rosengren fået en varm velkomst som ny Købmand i MENY Als...
.
Af Klaus Hansen

Sammen med årsskiftet til 2019 var der skifte-dag i Meny Als. En ny købmand trådte til og den tidligere takkede af.

57- årig Michael Rosengren er ny købmand og han føler en varm velkomst hos kunder, samarbejdspartnere, byens øvrige erhvervsliv og fra alle madarbejderne i butikken.

- Det har simpelthen været en fantastisk modtagelse jeg, som ny købmand i Als har fået, fortæller Michael og fortsætter: " for mig handler det om vigtigheden af, at få alle mine madarbejdere med på holdet og på målsætningen om at skabe en fantastisk MENY-butik.

- Januar er en god måned at starte som købmand i Als, der er ikke så travlt, det gør, at vi har god tid til sammen at få optimeret og tilpasset butikken, samt at lære hinanden godt at kende. Så skal den have fuld gas fra ca. vinterferien, hvor der igen begynder at komme mange folk i området og forhåbentlig i butikken, smiler Michael.

At januar er en stille måned er noget, som den nye købmand viste på forhånd.

- Jeg er samboende med Vivi i Vejgaard. Vi har siden 2002 haft sommerhus mellem Als og Øster Hurup. Så jeg kender området og ved udmærket godt, at januar er en meget stille måned på disse kanter, men også at det vender igen, så når varmegraderne begynder at stige begynder der også at komme aktivitet på Østkysten – Og det glæder vi os til i MENY Als, slutter Michael.


© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst