Vandparken i Mariager er klar

Mariager og omegn
Mandag 12. juli 2021 kl. 12:00

Vandparken i Mariager er klar
Foto: Svend Skifter Andersen


Af Carina Kondrup

Vandparken i Mariager er klar

Badning i Mariager Fjord har fået en ekstra dimension nu, hvor Mariager Vandpark er klar til at tage imod glade vandhunde i alle aldre. Rutsjebaner, trampoliner og tunneller er opsat og klar til at tage imod badegæster sommeren igennem.

Torsdag d. 8/7 var der heftig aktivitet ved sandstranden ved Mariager, da Mariager Vandpark søsat. Mariagerfjord Ungdomsskole havde allieret sig med LLM Sport og knoklede dagen igennem med at få vandparken opsat og klargjort til åbningsdagen.

Lørdag d. 10/7 var der så grand opening af vandparken med masser af aktiviteter for hele familien. Udover vandparkens herligheder kunne de besøgende prøve turer i blandt andet bananbåde, rip og paddleboard.

Vandparken er kort fortalt en kæmpe legeplads, bare i vandet i stedet for på land. Alle elementerne i Mariager Vandpark er gjort fast på betonelementer, som er placeret på bunden af Mariagerfjord.

Det er gratis at benytte Mariager Vandpark, som bliver betragtet som en offentlig legeplads. Derfor er brugen af den også på eget ansvar og man skal følge de sikkerhedsregler, som er beskrevet på skilte.

Vandparken har en størrelse på cirka 8 x 16 meter og vil - alt afhængig af - blive taget ned igen i slutningen af august måned.


Foto: Svend Skifter Andersen



Foto: Svend Skifter Andersen


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.