Us Car Camp Back on track

Hadsund og omegn
Lørdag 23. juli 2022 kl. 20:00

Us Car Camp Back on track
Foto: Us Car Camp


Af Klaus Hansen

Us Car Camp Back on track

Danmarks smukkeste træf for Amerikaner-bil-elskere

Us Car Camp - Danmarks smukkeste amerikanerbil træf åbner for alvor portene igen!

Træffet blev ikke afholdt i 2020 pga Corona og blev kun sparsomt afholdt i 2021 grundet stramme corona-restriktioner.

Men nu er Us Car Camp ”Back on Track” og giver den fuld gas hele uge 30, for at markere og fejre at træffet kan afholdes på normal vis. Dette gøres bl.a. med at gå ”all-in” med større artister på scenen med live-musik; bla. torsdag den 28/7fredag den 29/7 med ”Brian Adams Tribute” og lørdag den 30/7 med ”Østre Gasværk”.

Herudover er årets åbningstalere, torsdag den 28/7 kl. 17.00 ”Inger Støjberg” (Danmarks Demokraterne) og ”Lars Boje Mathiesen” (Nye Borgerlige), som vi glæder os meget til at byde velkommen til Us Car Camp 2022.

Us Car Camp afholdes i Fruerlundparken, Øster Hurup i hele uge 30, hvor både Fruerlundparken og Øster Hurup by omdannes til sandt slaraffenland for bilelskere med tendens til V8 lyd, krom og rocka-billy-toner. De mange deltagere og deres flotte køretøjer indtager pladsen allerede søndag i uge 29, og indlogerer sig på bedste campingvis i amerikanske stater – som fx Californien, Florida, Nevada eller Texas m.fl.

Der forventes ca. 1500 deltagende amerikanerbiler i år hvor bilejerne går op i det med liv og sjæl. Træffet betragtes som en eksotisk sommerferie med US-påklædning og hvad der ellers skal til for at ramme den helt en rigtig rockabilly-amerikaner stil. Deltagende træfdeltagere/biler kommer ikke kun fra Danmark. Der er utrolig mange deltagere som tager rejsen helt fra Holland, Færøerne, Norge og Sverige – så Us Car Camp er blevet en stor tradition i Norden.

Træffet holder åbent for publikum, som ønsker at se de flotte biler, mærke den hyggelige stemning samt nyde en dag med kolde fadøl og underholdning for både børn og voksne. Indgangen åben for publikum fra mandag den 25/7 til lørdag den 30/7 (begge dage incl.). fra kl. 9.00, hvor man kan komme ind og opleve de mange flydere, børnetivoli, live-musik, dealerstreet, brun-out shows, konkurrencer, hoppepuder m.m.
Så det er absolut ingen betingelse at eje en amerikanerbil, for at kunne opleve den fantastiske stemning og deltage i træffet. Herudover har arrangørerne etableret såkaldte ”Cruise Stops” langs ’Route 66’ som er stoppesteder på pladsen, hvor besøgende kan komme med på en tur rundt i parken i de biler, der vælger at holde ind.

Atmosfæren er i top døgnet rundt under træffet – specielt sommeraftnerne med live-musik og pladscruising giver en fantastisk stemning, hvor der også bliver grillet og råhygget i krogene.

Udover de tre arrangører, som arbejder hele året for at få træffet op at stå, er der utrolig mange flittige frivillige ”bag kulisserne”. Der er ca. 250 frivillige hjælpere i løbet af hele ugen – og nye kommer heldigvis også til, da træffet bliver større og flere hænder er nødvendige for at få tingene til at fungere. Så ønsker man en aktiv ferie med en fed oplevelse, er det stadig muligt at henvende sig til arrangørerne og høre mere omkring frivilligt arbejde til Us Car Camp.

Fordelt over ugen, vil de mange amerikaner-biler tage på forskellige cruise-ture til både Mariager og Hadsund, hvor de vil komme kørende i lange baner og skabe et flot syn gennem landskabet.

Det hele sig ikke kun om hestekræfter… Overarmene kommer også i spil, da der afholdes tovtrækningskonkurrence over søen, hvor klubberne kæmper sig til titlen ”Årets klub”. Indledende runder afholdes mandag aften og den store finale i tovtrækning afholdes onsdag aften.

Detaljeret program, priser m.m. kan ses på
www.uscarcamp.dk


Stemningsbilleder fra tidligere år. Foto: Fotograf Lasse Frausing Petersen



Stemningsbillede fra tidligere år. Foto: Us Car Camp


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.