Unyttige historiefactsMariagerfjord og omegnTorsdag 20. januar 2022 kl. 11:00
Af Klaus Hansen Unyttige historiefacts Bliv ført igennem verdenshistorien ved hjælp af sjove og interessante historiefacts som kun de færreste kender, når forfatter og historiker Michael Hawkins gæster Arden Kulturhus tirsdag d. 1. februar KL. 19. Michael Frederic Hvid Hawkins er forfatter til 4 bøger med titlen "Unyttige historiefacts". Her kan du fx læse om hvordan Kirken i middelalderens England anbefalede cølibat fra første søndag i advent til kyndelmisse for at undgå babyer i høsttiden - det ville jo gå ud over arbejdsstyrken. Eller få historien om bogen uden tegnsætning, der blev populær på grund af sit emne, men fik kritik på grund af den manglende tegnsætning - det løste forfatteren ved at lave en ny udgivelse hvor diverse tegn var tilføjet til sidst i bogen, så kunne læseren placere dem efter forgodtbefindende. I aftenens foredrag føres lytterne igennem verdenshistorien ved hjælp af sjove og interessante historiefacts, som underbygger hovedtrækkene ved tidsperioderne. Det er et foredrag, der både er underholdende og fyldt med faglig viden, som vil give dig et indblik i verdenshistorien samt refleksioner om både fortid og nutid. Billetterne til foredraget koster 50 kr. og købes via www.mariagerfjordbibliotekerne.dk
|