Ung mand var i livsfare efter ulykke på ATV - opdateret

112
Lørdag 13. marts 2021 kl. 15:44

Ung mand var i livsfare efter ulykke på ATV - opdateret
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Opdatering:
Lørdag eftermiddag kunne Nordjyllands Politi oplyse, at den 21 årige er uden for livsfare, men svært tilskadekommen


En 21-årig ung mand var i livsfare efter at han natten til lørdag var involveret i en ulykke ved Stinesminde.

Den unge mand var sammen med en 19-årig ung mand kørt galt på en ATV.

Ifølge Nordjyllands Politi var begge de unge mænd til en fest i området. Da de to unge mænd havde været væk i et par timer, begyndte de andre deltagere at lede efter dem og fandt den 21 årige liggende ved ATV’en.

Den 19 årige blev fundet gående i området, hvor han forsøgte at komme tilbage igen.

Begge de unge mænd blev kørt til traumecentret på Aalborg sygehus

Nordjyllands Politi havde lørdag morgen ikke oplysninger om ændringer i den 21 åriges tilstand.

De pårørende til begge de unge mænd er underrettede.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.