Ugens home - Charmerende og velholdt fritidshus i rolige omgivelser.

Hadsund og omegn
Søndag 9. januar 2022 kl. 17:00

Ugens home - Charmerende og velholdt fritidshus i rolige omgivelser.
Perfekt kombination mellem det originale og det nye.


Af Klaus Hansen

Super hyggeligt og charmerende sommerhus, på stille vej i dejligt sommerhusområde.

På Klitvejen 22 finder vi dette højbeliggende og løbende moderniserede fritidshus. Fra huset er der ca. 700 meter i luftlinje til vandet og omkring 3,5 km ind til indkøb, bager, slagter mv. i Als.

Området er rig på natur og er oplagt til lange gåture og afslapning. Søger man aktiviteter for både børn og voksne, er der i ferieperioderne, godt gang i Øster Hurup kun 10-15 min. kørsel herfra.

Se pris og flere billeder - klik her

Huset er opført i 1966, og den oprindelige del fra dengang er så vidt muligt bevaret. I 2003 er der tilbygget den store stue. Udhuset er opført ca. 10 år senere. Den oprindelige del af huset er med rødt ståltag fra slut 90'erne og tagpap på de nyere bygninger.

Indretning
Man træder indenfor i en hyggelig entré med godt lysindfald fra de store vinduer. Herfra træder man ind i køkkenet. Her er der bordplads på begge sider, og familien kan ikke undgå at kommes ved, når man er sammen om madlavningen. Køkkenet har god spiseplads så der også er plads til gæster. Endvidere er der adgang til soveværelse med 2 sovepladser, børneværelse med 3 køjer og badeværelse med bruseniche og plads til evt. vaskesøjle.

Den tilbyggede stue fra 2003 er stor og rummelig, og godt integreret med den oprindelige del at huset. I stuen er der installeret luft-til-luft varmepumpe for ca. 3 år siden og den kan fjernstyres fra telefonen så sommerhuset er varmt når man ankommer. Derudover er der brændeovn (2003) som hurtigt varmer hele huset op. Fra stuen er der udgang til haven.

I 2013 er der etableret et fremrangende udhus med loft i kip, stue, hems og eget badeværelse. Perfekt til teenagebørnene eller overnattende gæster.
På bagsiden af udhuset er etableret redskabsskur til græsslåmaskinen, haveredskaber, havemøbler, parasol mv.

I hjørnet af grunden er der flisebelagt solterrasse. Her er der i sommerhalvåret sol hele dagen, og man ligger godt gemt og i læ bag træerne mod nord-øst.
Rygterne fortæller at hullet midt på grunden, er et efterlevn fra 2. verdenskrig.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.