Ugens Bolig | Fin klassisk bungalow centralt i Hadsund!

Hadsund og omegn
Fredag 22. maj 2020 kl. 16:00

Ugens Bolig | Fin klassisk bungalow centralt i Hadsund!
Ålborgvej 15, 9560 Hadsund


Af Carina Kondrup

Her kan vi tilbyde en god solid klassisk bungalow i 2 plan, beliggende centralt i Hadsund by. Vi befinder os på Ålborgvej, kun få hundrede meter fra byens centrum, med masser af muligheder for indkøb og mange forskellige andre tilbud såsom gode restauranter og caféer, butikscenter, hyggeligt torv, hvor der ofte er underholdning og musik, populært kulturcenter med biograf osv.

Se pris og flere billeder >>>

Villaen præsenterer sig flot i en rød og gullig flammet mursten og med rødt tegltag med kinasvaj, som er helt karakteristisk for en bungalow. Huset indeholder i alt 140 gode kvadratmeter - fordelt med 82 kvm. i stueplan og 58 kvm. i kælderen. Som vanligt for en kælder er denne IKKE registreret som boligkvadratmeter - i dette tilfælde opretholder kælderen dog fuld boligstandard! Faktisk er huset på det nærmeste opdelt i to selvstændigt fungerende enheder, idet begge etager har både køkken, badeværelse og særskilt indgang!

Ejendommen er beliggende på en meget regulær rektangulær grund på 1.004 kvm., med bl.a. stor stenbelagt terrasse. Den bageste del af grunden er udlagt med stor græsplæne, så haven har man som køber alle muligheder for at sætte sit eget præg på!

Kort sagt et velbeliggende indflytningsklart byhus, som her udbydes til en skarp pris - et helt perfekt hus til singlen, den enlige med fx et teenagebarn, det unge kærestepar eller førstegangskøberne. Villaen rummer også et fint potentiale som evt. udlejningsejendom!

Huset indeholder følgende:
STUEPLAN - Entré. Pænt lyst køkken med god bord- og skabsplads samt mindre spiseplads, herfra nedgang til kælderen. Stue med plads til både opholds- og spiseafdeling. Mellemgang med udgang til terrassen/haven. Badeværelse med brusekabine. Soveværelse. Etagen fremtræder særdeles lyst og venligt - med bl.a. franske døre!

KÆLDER - Særskilt indgang. Entré med trappe til stueplan. Lyst køkken med klinkegulv og mindre spiseplads. Fint lyst badeværelse i god størrelse, med klinkegulv og bruseniché. Disponibelt rum (stue). Disponibelt rum (værelse). Også denne etage fremtræder lyst og venligt - med gode regulære rum, fornuftig loftshøjde, gipslofter og synlige bjælker!

Ejendommen opvarmes med fjernvarme!

På udenomsarealet finder vi fin garage og et par mindre udhuse af ældre dato.

HER FÅR DU KORT SAGT RIGTIG MEGET HUS FOR PENGENE - LANGT BILLIGERE AT EJE END AT LEJE!!!

RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!

Mere generelt er Hadsund en historisk by beliggende i smukt kuperet terræn med bøgeskove og helt ned til den smukke Mariager fjord. Hadsund udmærker sig ved at have stort set alt indenfor butikker, rigt foreningsliv, nyere moderne skole samt et væld af fritidsaktiviteter. Er du til sejlads, motocross, tennis, fodbold eller noget derimellem, så finder du det hele her! Hadsund er beliggende i overkommelig afstand mellem Aalborg, Hobro og Randers. Byen må derfor betragtes som et godt valg for pendlerfamilien, der ønsker et nærværende lokalsamfund med ideelle forhold for både voksne, børn og unge!
Bestil fremvisningSalgsopstilling og dokument
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.