Ugens Bolig | Charmerende sommerhus beliggende i et dejligt naturskønt område!

Hadsund og omegn
Fredag 19. marts 2021 kl. 17:00

Ugens Bolig | Charmerende sommerhus beliggende i et dejligt naturskønt område!
Granly 12, 9560 Hadsund


Af Carina Kondrup

Ugens Bolig | Charmerende sommerhus beliggende i et dejligt naturskønt område!

Velkommen til Granly 12, beliggende i et dejligt naturskønt område. Her befinder du dig blot 700 meter fra Kattegat og blot 2,5 km fra centrum af Øster Hurup. Huset ligger tilbagetrukket fra vejen og er omringet af træer og beplantning – her er du privat uanset om du er ude eller inde!

Se pris og flere billeder her

Selve huset er et super charmerende og velholdt sommerhus, som byder på 58 veludnyttede kvadratmeter, hvor du træder direkte ind i en fordelingsentré som giver adgang til resten af husets rum. Fra fordelingsentréen er der adgang til et godt badeværelse med bruser tilkoblet vasken. Foruden badeværelset er der desuden adgang til et godt værelse hvor der er plads til dobbeltseng.

Husets hjerterum må siges at være køkken-alrummet, som er indrettet med spiseafdeling i køkkenet samt en god sofastue, hvor der er god plads til at læne sig tilbage og slappe af på sofaen. Husets primære varmekilde er el-varme, men skal der skrues lidt ekstra op for hyggen på de køligere dage, er der supplerende varme i køkken-alrummet i form af en pilleovn. Foruden selve huset er der bygget yderligere 19 kvadratmeter til på grunden, som består af et anneks som giver ekstra sovepladser. Desuden består de ekstra 19 kvadratmeter af et skur/værksted hvor man kan opbevarer havemøblerne, haveredskaberne, cyklerne mv.

Sommerhuset ligger tilbagetrukket fra vejen på en god lukket og ugeneret grund på 918 kvadratmeter. Haven er både hyggelig og charmerende, primær beplantet med træer og græs, så det kræver ikke grønne fingre for, at vedligeholde grunden. Grunden er generelt godt omkranset af træer og hævet over de omkringliggende naboer, så man har fuldstændigt privatliv i haven. Havens hyggekrog må siges at være den sydvestvendte terrasse, som er lukket af med træstakit. Kort sagt et charmerende og velholdt sommerhus, hvor man straks fornemmer sjæl, charme og hygge både inde som ude!

Sommerhuset er beliggende på lejet grund hvoraf grundlejen for 2021 er opgjort til kr. 10.237,-

På mange måder kan Øster Hurup betragtes som Kystens Perle. Unikt for Øster Hurup er, at den lange kyststrækning samtidig er en af Danmark bedste badestrande med klitter og blødt sand. Centrum af byen byder på gode handlemuligheder, caféer og restauranter. Desuden kan man tage i badeland, bowlingcenter eller legeland på de regnfulde dage. Der er i sommerhalvåret en del arrangementer.

Ønsker man sig en dag væk fra sommerhus og strand, så er der rig mulighed for busforbindelser til alle nærtliggende større byer. Et hyggeligt havnemiljø centralt placeret i byen fuldender byens maritime stemning.

Hvis man bliver træt af, at ligge på stranden eller spise is, er der mulighed for en gåtur. I Øster Hurup er der nemlig anlagt kløverstier, hvor der er fire forskellige ruter, alt lige fra 2,5 km til 12 km. Ruterne starter ved turistbureauet på adressen Havnen 2.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.