Udflugt i bus til Boldrup Museum

Rebild og omegn
Onsdag 12. juni 2019 kl. 14:00

Udflugt i bus til Boldrup Museum
Giraffer og Smølfer samlet


De kommunale dagplejere i Støvring Nord Girafferne og Smølferne har været på en lærerig tur.
.
Af Helle Schiønning

- De kommunale dagplejer fra Støvring Nord Henriette, Helle fra Smølferne og Annette, Linda, Anita fra Girafferne samt alle de små poder har været på udflugt til Boldrup Museum i Nørager. Dagen startede med at vi blev hente i bus til stor begejstring, hvorefter turen gik til bondegården, fortæller Anita Bigom.

- Vi havde en fantastik dag med gode oplevelser samt en lærerig dag, hvor alle vores sanser kom i spil. Vores mål med turen var at vi ville udfordre børnene ved at besøg på en rigtig bondegård, hvor vi kunne se dyrene i virkeligheden samt at opleve glæde, nysgerrigheden, ved at være sammen med dyrene. Vi var blandt andet med til at fodre dyrene.

Det var en oplevelse hvor vi kom rigtig tæt på. Museet er et lille landbrugsmuseum med afgrøder og dyr. Det er indrettet i et trelænget husmandssted og viser, hvordan tilværelsen så ud i ca. 1890. Her fortælles om husmandens liv i alle dets facetter. Boldrup museum har de tidstypiske gamle danske husdyrracer: Svin, får, geder, kaniner, gæs, høns, duer. Grisen Gyda lod sig gerne klappe og den snorkede højt til middag.



.

.


© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst