Tyvene stjal værktøj og VW Transporter | Har du set den?112Tirsdag 23. februar 2021 kl. 11:50
Af Carina Kondrup Nordjyllands Politi blev i går d. 22/2 kl. 07.30 tilkaldt til Haverslevvej i Rold, hvor der havde været indbrud. Indbrudstyvene var kommet ind i værkstedet ved at knuse to ruder og havde derefter taget nøglerne til en VW Transporter og kørt fra stedet i den. VW Transporteren har et registreringsnummer som lyder CS 13 127. Udover nøgler og bil, stjål indbrudstyvene også diverse værktøj af mærkerne Dewalt og Makita. Ser du bilen? Eller har du set eller hørt noget mistænkeligt omkring adressen? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på 114.
|