Tyvene stjal bilnøgler og bil | Har du set den?

Visborg
Torsdag 22. april 2021 kl. 06:30

Tyvene stjal bilnøgler og bil | Har du set den?
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Tyvene stjal bilnøgler og bil | Har du set den?

Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om indbrud i en villa på Havnøvej i Visborg. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem mandag d. 19/4 kl. 11 og tirsdag d. 20/4 kl. 9.

Gerningsmændene har skaffet sig adgang til villaen ved at knuse en rude og har derefter haft adgang til hele huset.

Fra villaen er der stjålet smykker, kontanter og en bilnøgle. Bilnøglen har tyvene derefter brugt til at stjæle husets bil.

Det drejer sig om en sort Renault Megane stationcar, årgang 2013 med et registreringsnummer som lyder CP 86 916.

Ser du bilen? Eller har du lagt mærke til noget mistænkeligt omkring Havnøvej? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på 114.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.