Tyv rendte med John Deere traktorHobro og omegnOnsdag 24. maj 2023 kl. 16:00 ![]()
Der er blevet meldt om et lidt specielt udbytte af et indbrud på Gettrupvej ved Hobro. Det oplyser Niels Kristian Christensen fra forebyggelsen i Himmerland og uddyber: - Mellem mandag sidst på eftermiddagen til tirsdag formiddag er der fra en adresse på Gettrupvej blevet stjålet en grøn John Deere traktor. - Det er en grøn traktor med gule fælge, tohjulstrukken og med monteret frontlæsser. Der er tale om en ældre 80'er model med modelnummer 2140. Det er ikke oplyst, om tyven kørte fra adressen i den stjålne traktor, eller hvordan det er foregået. Har du set noget eller har andre oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.
|