Tre Hobro-spillere på landsholdsopgaverHobro og omegnTirsdag 8. oktober 2019 kl. 08:00
I næste weekend er der pause i 3F Superligaen, da der i stedet spilles landskampe. Hobro IK har tre spillere på landsholdsopgaver i perioden... . AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN Edgar Babayan er udtaget til Armeniens landshold, der spiller EM-kvalifikationskampe på udebane mod Liechtenstein den 12. oktober og på udebane mod Finland den 15. oktober. Lejesvenden fra Malmö FF Anel Ahmedhodzic er udtaget til Sveriges U21-landshold, der skal spille U21 EM-kvalifikationskampe hjemme mod Island og ude mod Luxemburg hhv. den 12. og 15 oktober. Også 20-årige Christian Cappis skal på landsholdsopgave, da han er udtaget til USA’s U23-landshold, der afholder en træningslejr i Miami fra den 6. – 15. oktober. Amerikanerne har også arrangeret en træningskamp i perioden, og den spilles den 15. oktober mod El Salvador.
|