Travl nat for Nordjyllands Politi, især i Jomfru Ane gadenordjyllandSøndag 19. november 2017 kl. 09:54 Det har været en travl nat for de nordjyske politipatruljer, fortæller Nordjyllands politi. . Af Helle Schiønning Der har været rigtig mange mennesker i værtshusmiljøet i Jomfru Ane gade i nat. De fleste har startet aftenen/natten op med julefrokost og derefter gået videre til værtshuse. Især i Aalborg i Jomfru Ane gade har der været uro i løbet af natten. Politiet har registeret mindst 8 episoder i Jomfru Ane gade fra kl. ca. 0200 til kl. 0630. ¨ Det har resulteret i en række sager vedr. overtrædelser af restaurationsloven, samt ordensbekendtgørelsen. Hændelserne medførte at i alt 5 personer blev anholdt og anbragt i detentionen i Aalborg pga. af beruselse. kl. 0550 opstod der et større slagsmål i Jomfru Ane gade med 10-15 personer - det var ganske uvist hvad der var årsagen til slagsmålet. Slagsmålet ophørte nærmest ligeså hurtigt som det opstod. Vagtcentralens personale så uroen på videoovervågningen og patruljerne var på stedet få sekunder efter. Alle parter forsvandt hurtigt fra stedet. Politiet har været tilstede i Jomfru Ane hele natten med ekstra patruljer i anledning af julefrokosterne og mange mennesker i byen. Patruljerne har forsøgt at lægge en dæmper på gæsterne i Jomfru Ane gade. De anholdte vil alle blive afhørt og løsladt efter afrusning i detentionen. Der var enkelte hændelser i værtshusmiljøet i det resterende Nordjylland men ikke alvorlige hændelser. kl. 0012 var der en alvorlig hændelse i Nørresundby. En taxi chauffør skulle hente en kunde til en taxitur i Smedegade ved Kroen i Centrum. Kunden fik af vide at han ikke måtte medbringe en ølflaske i taxien - hvorefter han blev kraftigt ophidset og slog chaufføren flere gange i ansigtet med knytnæveslag. Gerningsmanden løb herefter fra stedet og er forsvundet. Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, mand, 20-25 år, 190 cm. Iført sorte bukser og jakke Evt. vidner vedr. denne voldssag bedes henvende sig til Nordjyllands politi på 114. Vagtchef Karsten Højrup Kristensen
|