Træningshuset støtter lokale købmænd i Asferg og Gassum

Mariagerfjord og omegn
Søndag 8. januar 2023 kl. 12:00

Træningshuset støtter lokale købmænd  i Asferg og Gassum
På billedet ses – fra venstre: S.P. Sørensen, bestyrelsesmedlem, Fonden Træningshuset i Asferg Pernille Edelgaard Serup, Min Købmand, Asferg Dan Kristensen, Min Købmand, Gassum Brian Skjødt, bestyrelsesmedlem, Fonden Træningshuset i Asferg


Træningshuset støtter lokale købmænd

De lokale købmænd i Asferg og Gassum, Pernille Edelgaard Serup og Dan Kristensen, smiler en smule mere her ved indgangen til et nyt år. –

Træningshuset i Asferg har valgt at støtte de to ”Min Købmand” forretninger ved at uddele penge fra fondsmidlerne i Fonden

Træningshuset i Asferg. –

Træningshuset drives som en erhvervsdrivende fond og fondens hovedformål er at eje og drive Træningshuset i Asferg og at støtte idræt og andre almennyttige formål i Asferg Skoledistrikt.

Efter nogle år med en række større investeringer har fonden gennem de sidste år haft en sund økonomi - primært på grund af de mange frivillige som bidrager til den daglige drift.

Dermed har det været muligt at sætte penge til side til uddeling fra fonden.

Træningshuset har i efteråret 2022 modtaget to ansøgninger fra de to lokale købmænd.

I deres ansøgninger har der været lagt vægt på mindre købmænds rolle i det lokale samfund, i forhold til at skabe liv og grobund for udvikling i stedet for afvikling af de små byer i landdistrikterne.

Samtidig har begge købmænd også oplevet udfordringer med de høje energiomkostninger gennem hele 2022.

Bestyrelsen for Fonden Træningshuset i Asferg har valgt at imødekomme ansøgningerne og har ved en lille ceremoni overrakt en gavecheck på kr. 15.000,00 til hver købmand.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.