Torben Ringe Christensen stiller op til Regionsrådet

Hobro og omegn
Søndag 10. januar 2021 kl. 16:00

Torben Ringe Christensen stiller op til Regionsrådet
Torben Ringe Christensen. Privat Foto


Af Carina Kondrup

16. November 2021 er der valg til Regionsråd og Byråd/Kommunalbestyrelser. Partierne er i fuld
gang med at sammensætte deres kandidatlister med nuværende valgte politikere og med nye personer, der kan repræsentere det pågældende parti.

Torben Ringe Christensen - der er Citychef i Hobro - stiller op til Regionsrådet for Socialdemokratiet.

“Jeg vil gerne være med til at udvikle kommunen og regionen i en positiv retning. Jeg synes vi har meget at byde på, her omkring fjorden til gavn for os alle sammen,” skriver Torben Ringe Christensen og fortsætter:

“Jeg håber at være med til at løfte nogle af de områder jeg virkelig interesserer mig for. Erhvervsudvikling og Sundhedsområdet (specielt psykiatriområdet) er mine primære interesseområder, og områder jeg ofte er i berøring med i det daglige som henholdsvis Citychef og ansat ved Viborg Kommune.”

Torben vil altså være at finde på Socialdemokratiets liste til det kommende Regionsrådsvalg i Region Nordjylland.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.