Torben Bjærge Madsen ny spillemand i MariagerfjordHobro og omegnTorsdag 10. oktober 2019 kl. 19:00
Torben Bjærge Madsen er lige fyldt 60 og har taget den beslutning, at han vil leve at det, som han brænder for, nemlig at spille musik... . Af Klaus Hansen Torben Bjærge Madsen har pr. 1. oktober opsagt sin faste stilling på et bosted for udviklingshæmmede og satser nu på at leve af musikken. - Jeg har etableret virksomheden Spillemanden.dk, hvor jeg tilbyder musik på bosteder, plejehjem, efterskoler, børneinstitutioner m.m. En stor del af mine kunder er beboere, der betaler mig for at komme en fast dag om ugen og spille og synge en times tid sammen med dem. De ser frem til, at jeg skal komme og glæder sig til en hyggestund med musik og god stemning. Jeg oplever selv, at denne meningsfulde opgave giver mig meget glæde og energi. det er bare skønt at komme på arbejde, fortæller Torben Bjærge Madsen. - Jeg har spillet musik siden mine helt unge dage i fritiden og også lidt igennem mine jobs, men nu skal det være min levevej og jeg er klar på nye opgaver, slutter Torben Bjærge Madsen og smiler. Torben Bjærge Madsen fra tøj-snedker til spillemand 1980 Flytter Torben fra øen Als, hvor han er født og opvokset. Her har han fået en uddannelse i tøjbutik. Bor nogle år i Viborg, hvor han arbejder i en tøjforretning og senere som dekoratør i dagligvarebutik. Han starter op som freelance dekoratør. 1987 Flytter han til Hobro, hvor han er freelance dekoratør hovedsaglig indenfor Midtjylland. 1992 Ansat på handelsskole, hvor han underviser indenfor butiksfag. 2004 Ansat på efterskole, hvor han bl.a. har musik som valgfag. De sidste 5 år har Torben arbejdet indenfor handicapområdet, hvor han bl.a. har haft musik med udviklingshæmmede. Hvilket har givet han så meget igen, at han har fået bekræftet, at musik gør så meget. 2019 Spille-manden.dk
|