To gange indbrud i Hobro-området i nat

112
Fredag 24. marts 2023 kl. 16:00

To gange indbrud i Hobro-området i nat
Arkivbillede


To gange har der været ukendte gerningspersoner på spil i nat omkring Hobro.

Det ene er hos Rosendal Idrætsforum på Døstrupvej, hvor der i tidsrummet mellem i går aftes kl. 21.00 og i morges kl. 07.00 er blevet knust en rude, hvorfra man er kommet ind.

- Der er endnu intet overblik over, hvad der er stjålet fra stedet, oplyser politikommissær Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi.

Det andet tilfælde er fra Biecentret i Hobro. Det er sket her til morgen omkring midnat. Her er der endnu ikke overblik over, hvordan man er kommet ind eller hvad der er stjålet fra stedet.

- Vi vil rigtig gerne høre fra folk, der måtte have hørt eller set noget på de to lokationer i nat, slutter Mikkel Brügmann

Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.