To bandemedlemmer idømt 12 års fængsel for drab i HaverslevRebild og omegnFredag 6. september 2019 kl. 13:00 To mænd med tilknytning til rockergrupperingen Satudarah er torsdag blevet kendt skyldige i drabet på en 35-årig mand. . Af Helle Schiønning De to dømte er den 29-årige Kion Hjaltalin Bertelsen og 25-årige Mohammad Omar Rayeq. Selv om de to mænd nægtede sig skyldige, blev de torsdag formiddag fundet skyldige i drab på en 35-årig mand, og idømt hver 12 års fængsel. Den 25-årige, der er afghansk statsborger, desuden også blev udvist for bestandigt. - Sagen har været speciel ved at flere vidner har været utrygge, og det har selvfølgelig påvirket nogle af de forklaringer vi har fået i retten, så i den forstand har sagen været speciel, siger specialanklageren til TV2 Nord efter strafudmålingen. Drabet fandt sted den 12. september 2018 i Industriparken i Haverslev, hvor den 35-årige mand blev fundet hårdt såret, og senere erklæret død af knivstik. Den dræbte 35-årige har ikke forbindelse til hverken rocker- eller bandemiljøet, men var en del af det kriminelle miljø. Begge de dømte ankede på stedet.
|