Tidsbestilling åben for vaccination på fredagCorona ArtiklerTirsdag 16. februar 2021 kl. 10:19
Af Carina Kondrup Det er muligt at bestille tid til vaccination mod COVID-19 for ældre og personer i særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Men kun for personer, som har fået brev fra Sundhedsstyrelsen med tilbud om vaccination. Det er for: - ældre over 65, som modtager både praktisk hjælp og personlig pleje (målgruppe 2) - ældre over 85 (målgruppe 3) - udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19 (målgruppe 5). Læs mere her Vaccinationerne foregår i Hobro Idrætscenter fredag d. 19. februar. Sådan bestiller du tid til vaccination - Med Nem-id kan man bestille tid senest dagen før på www.vacciner.dk - Hvis man selv kan klare transporten, men har brug for hjælp til at bestille tid, kan man senest dagen før bestille tid på Region Nordjyllands hotline på 97648463 (hverdage 8-17). - Hvis man ikke selv eller ved pårørendes hjælp kan klare transporten til vaccinationsstedet, hjælper Mariagerfjord Kommune med at bestille tid til vaccine og transporten på telefon 97113433 tirsdag og onsdag kl. 8-15.30 og torsdag fra kl. 8-14. Husk mundbind og tag gerne en ledsager med på dagen.
|