Teknik og Miljø behandler Forslag til lokalplan 167/2021 for rækkehuse på Sdr. Allé i ArdenArden og omegnTorsdag 3. juni 2021 kl. 12:00
Af Klaus Hansen Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord kommune afholder ordinært møde den 7. juni, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Forslag til lokalplan 167/2021 for rækkehuse på Sdr. Allé i Arden Ejerne af Sdr. Allé 12 i Arden ønsker at opføre rækkehuse på ejendommen. Ifølge den gældende lokalplan nr. 1.5.2 for et område til offentligt formål og et område til boligformål i Arden by må der kun opføres parcelhuse på ejendommen. Fagenheden Teknik og Byg har derfor udarbejdet forslag til lokalplan 167/2021, hvori der gives mulighed for at opføre de ønskede rækkehuse. Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om lokalplanforslaget skal sendes i offentlig høring. Indstilling Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: 1. At forslag til lokalplan 167/2021 for rækkehuse på Sdr. Allé i Arden sendes i offentlig høring i fire uger. 2. At fagenheden bemyndiges til at godkende forslaget endeligt efter de godkendte retningslinjer, hvis der ikke kommer indsigelser i høringsperioden. Sagsfremstilling Baggrund Ejendommen Sdr. Allé 12 grænser mod øst op til plejecentret i Arden, som fremstår som tæt-lav boligbebyggelse. Mod syd og vest grænses op til kirkegård, hvorfor fagenheden vurderer, at der med rimelighed kan etableres rækkehuse på Sdr. Allé 12. Formål Området tænkes bebygget med boliger i form af rækkehuse. Parkeringspladserne til de enkelte bolig etableres direkte fra Sdr. Allé ud for hver bolig. I lokalplanen lægges der vægt på, at der skabes en rækkehusbebyggelse med fokus på gode, udendørs opholdsarealer både i form af private haver og et fælles friareal, som tilsammen medvirker til at skabe fællesskab og tryghed i området. Anbefaling af høringsperiode På grund af lokalplanforslagets begrænsede omfang og kompleksitet anbefaler fagenheden en høringsperiode på fire uger. Du kan se og læse mere om det Forslag til lokalplan 167/2021 for rækkehuse på Sdr. Allé i Arden der er udarbejdet som forslag - KLIK HER
|