Stor spørgelyst til valgdebat på Hobro Produktionshøjskole

Hobro og omegn
Mandag 3. juni 2019 kl. 19:00

Stor spørgelyst til valgdebat på Hobro Produktionshøjskole
Foto: Alexander Abildgaard Hansen


Valgkampen og dermed valgmøderne nærmer sig sin afslutning forud for Folketingsvalget på Grundlovsdag 2019. De himmerlandske produktionsskoler havde i dag sat 13 kandidater stævne for at svare på spørgsmål fra eleverne....
.
Af Klaus Hansen

En rustik ramme var sat til dagens valgmøde på Hobro Produktionshøjskole, hvor smedehallen var rømmet for stål og svejseapparater for at gøre plads til de mange elever fra de fire produktionsskoler i Himmerland - Hobro Produktionshøjskole, Rebild Produktionsskole, Kongshøjgaard ved Farsø og Næsbyhus Produktionsskole ved Ranum samt det store panel med 13 folketingskandidater fra 13 forskellige partier.

Det optager de unge på dagens valgmøde.
Borgmester i Mariagerfjord, Mogens Jespersen, styrede valgmødet med spørgsmål fra eleverne og med at holde talerækken og tonen i panelet. Spørgsmålene gik på alt fra fartbegrænsninger ved scootere, hundelov, miljø-klima, udlændinge, straffelængder ved forskellig kriminalitet, prisen på brændstof og naturligvis på uddannelsespolitik, løn for lærlinge og om mulighederne for at komme ind på arbejdesarbejdsmarkedet samt ud igen når arbejdslivet slutter og afløses af pension.

Fra Enhedslisten til Stram kurs og Nye Borgerlige

Panelet bestod af;
Stram kurs, Uwe Max Jensen
Nye Borgerlige, Niels Christensen
Dansk Folkeparti, Hans Henrik Sørensen
Liberal Alliance, Claus Hermansen
Venstre, Anne Honere Østergaard
Konservative, Jens-Henrik Kirk
Kristen Demokraterne, Inger Ottesen
Klaus Riskjær, Rune Frøsig Osmundsen
Radikale, Gitte Lopdrup
Socialdemokratiet, Per Husted
Alternativet, Susanne Zimmer
SF, Janni Platz Sthyr
Enhedslisten, Torsten Ringgaard


Borgmester Mogens Jespersen styrede debatten


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.