Større politiopbud ved Bostedet Hadsund

Hadsund og omegn
Tirsdag 12. september 2023 kl. 16:16

Større politiopbud ved Bostedet Hadsund
Foto: Fjordavisen.nu


Det helt store kavaleri med adskillige politibiler og betjente iført skudsikre veste og skydevåben kunne her til eftermiddag ses ved Bostedet Hadsund på Kjeld H. Jensens Vej. Selv om det skyldtes en alvorlig melding, var der heldigvis ikke den store action, da alt kom til alt.

- Vi fik en anmeldelse om at en utilpasset var en lille smule aggressiv, udtaler Vagtchefen til Fjordavisen.

- Vi kørte derop, men der var heldigvis ikke rigtig noget i det alligevel. Sådan er det nogle gange, så har vi det helt stort set-up og så er der ikke noget alligevel.

Så hvis du også så opbuddet af politibiler og betjente iført skudsikre veste med maskinpistoler i dag, havde det heldigvis en rolig afslutning.



Foto: Fjordavisen.nu



Foto: Fjordavisen.nu


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.