Større mængde el-værktøj stjålet fra villa under ombygning

Hobro og omegn
Torsdag 14. september 2023 kl. 16:00

Større mængde el-værktøj stjålet fra villa under ombygning

På Hedemarken i Døstrup ved Hobro har der været ubudne gæster i en villa under ombygning. Det oplyser Anders Nielsen fra Efterforskningen i Hobro og uddyber:

- Mellem mandag den 11. september kl. 17.45 og onsdag den 13. september kl. 16.20 har ukendte gerningspersoner været på spil og fra stedet fjernet en større mængde el-værktøj samt en havetraktor.

Der er for nuværende ingen oplysninger om værdi eller fuldt overblik over stjålne koster. Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.