Stiftende generalforsamling - for en forening, som har eksisteret i næsten 20 årHobro og omegnTorsdag 15. september 2022 kl. 16:00
Af Lone K. Hansen Stiftende generalforsamling - for en forening, som har eksisteret i næsten 20 år Tirsdag den 13. september havde Snæbum-Hannerup Landsbyråd indkaldt til stiftende generalforsamling - Og det lyder jo måske nok lidt mystisk for en forening, som har eksisteret siden den 15.10.2002, men pga. tilskudsregler fra det offentlige er det i fremtiden nødvendigt, at have en selvstændig forening med eget cvr nr. så derfor denne generalforsamling. Ingen samling i Snæbum-Hannerup uden slagterens grillpølser Byens borgere var tilsagt til at møde kl. 18.30 til en fælles pølse og hygge inden generalforsamlingen, og det var der bestemt mange som benyttede sig af. - Man besluttede her at foreningens navn fortsat skulle være Snæbum-Hannerup Landsbyråd, samt at foreningens formål stadig er at gøre Snæbum-Hannerup til et godt sted at leve og bo, fortæller Tina Kræmer Højbjerg og fortsætter: - Der skal ligeledes fortsat være et medlem fra hver af de etablerede foreningen i byen + yderligere 2 medlemmer i bestyrelsen for Snæbum-Hannerup Landsbyråd - her blev Verner H. Kristiansen og Pia B. Hansen valgt. - Derudover blev det vedtaget, at i forbindelse med fremadrettede generalforsamlinger, så vil det være de fremmødte fra området som har stemmeret, og der vil kun kunne stemmes ved personligt fremmøde. - Man forventer i den nærmeste fremtid at kunne holde bestyrelsesmøde i den nye forening, for at konstituere sig og fastsætte sin forretningsorden, fortæller Verner H. Kristiansen medlem af bestyrelsen, og spår samtidigt, at der nok ikke sker de store ændringer, bortset fra "bøwlet" med generalforsamling, valg, paragraffer registreringer og indberetninger, og at der af foreningens slunkne kasse, nu også skal findes penge til gebyrer, for at være kunde i en bank. Men selv om der er mere "bøwl", så skal det hele nu nok gå alligevel, der mangler jo aldrig folk, når der skal gøres noget i Snæbum-Hannerup området, rigtig mange vil gerne hjælpe til, bare de ikke skal låses fast på en bestyrelses post, slutter Tina Kræmer Højbjerg Hele generalforsamlingen foregik i god ro og orden styret af dirigent Harriet Fabrin og noteret sirligt ned af Tina Kræmer Højbjerg.
|