Status på coronaprover.dk efter mandagens tekniske problemer

Corona Artikler
Torsdag 29. oktober 2020 kl. 10:00

Status på coronaprover.dk efter mandagens tekniske problemer
Foto: Region Nordjylland, Line Bloch Klostergaard


Af Klaus Hansen

Vi arbejder løbende med at udvide kapaciteten på coronaprover.dk

En teknisk fejl
Mandag opstod der desværre tekniske problemer, som medførte, at systemets kapacitet måtte nedjusteres, så der kunne gennemføres tidsbestillinger. Det lykkedes, men det indebar, at borgere over hele landet desværre har oplevet lange svartider.

- Det beklager vi, og vi kan forudse stort pres på coronaprover.dk, som vi hele tiden forbedrer i forhold til kapaciteten og brugervenligheden, siger Lone Kaalund Thiel, der er kontorchef i Region Nordjylland, der forvalter coronaproever.dk for regionerne, SSI og Sundhedsministeriet.

Der er de seneste dage arbejdet i døgndrift med at fejlsøge og driftsstabilisere coronaprover.dk. Det betyder, at systemet i dag kører med mere kapacitet, og der skrues løbende op for antal brugere samtidigt med, at systemet overvåges.

-Vi forventer derfor ikke, at der bliver ekstraordinært lange ventetider på coronaprover.dk igen i dag, siger Lone Kaalund Thiel.

Markant flere bookninger
Mandag og tirsdag var der markant flere bookninger end tidligere set. Mandag var der omkring 67.000 og tirsdag ca. 68.000 bookninger. I dag er der en svartid på under 10 min., hvor perioden med højeste pres normalt ligger imellem 10 og 12 min.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.