Spritbilist på scooter havde kniv i lommen

112
Mandag 22. februar 2021 kl. 17:00

Spritbilist på scooter havde kniv i lommen
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

En patrulje fra Nordjyllands Politi standsede natten til lørdag d. 20/2 kl. 01 en scooter på Hobrovej ved Hobro.

Scooteren blev ført af en 55 årig mand fra lokalområdet og da patruljen fattede mistanke om, at manden var spirituspåvirket, foretog man en alkometertest.

Testen bekræftede patruljens mistanke og den 55-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Ved nærmere undersøgelser fandt betjentene en kniv i mandens lomme. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Den 55 årige blev taget med til Hobro Sygehus til afgivelse af en blodprøve.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.