Soroptimisterne inviterer på en gåtur i Mariager

Mariager og omegn
Tirsdag 18. april 2023 kl. 09:00

Soroptimisterne inviterer på en gåtur i Mariager
Foto: Soroptimist-klubben Mariager Fjord


Så har soroptimist-klubben Mariager Fjord endnu engang planlagt 5 flotte ture på ca. 5 kilometers længde i naturen rundt om Mariager Fjord. Vi har engageret frivillige lokale guider til at fortælle om stederne. Alle er velkomne, det koster 20 kr., som går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro.

Årets første travetur finder sted den 24. april, hvor vi mødes på kirkens P-plads.
Først slår vi et lille sving indenom kirkegården, hvor vi hører om et gravsted eller to. Derefter går turen via Rosenhaven til Munkholmanlægget, som vi også hører historien om. Naturligvis skal vi også hilse på trolden Ivan Evighår og hører hans fortælling. Turen går lidt videre på den nye sti, der er kommet rundt om Mariager igennem byen og tilbage til kirken.

Alle er velkomne, vi mødes på kirkens P-plads, Klosterstien 12, 9550 Mariager kl. 18.30 den 24. april. Det koster 20 kr. at deltage.
Soroptimist International støtter og arbejder for at uddanne kvinder og piger med det formål at forbedre deres liv. I år 2022 kunne Mariager Fjord klubben bl.a. sende 10.000 kr. til Julemærkehjemmet i Hobro





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.