Sorg heles ved at deles

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 13. januar 2022 kl. 12:00

Sorg heles ved at deles
De 2 frivillige fra Hadsund tilbuddet - Lilli og Kirsten. Foto: Ældre Sagen Mariagerfjord Kommune


Af Lone K. Hansen

Sorg heles ved at deles

Ældre Sagen i Mariagerfjord kommune har i december afsluttet det 3. forløb i Sorg og livsmodsgruppen - en samtale gruppe for ældre, der har mistet.

Grupperne ledes af 2 frivillige, der har været på kursus i Ældre Sagen i at lede sorggrupper.

I 2021 startede der en gruppe op i Medborgerhuset i Hobro og som noget nyt også i Kultur centret i Hadsund.

Grupperne har mødtes en gang ugentligt i 2 timer i en periode på 10 uger.

Begge grupper sluttede i december måned med smørrebrød og evaluerede forløbet og alle udtrykte stor glæde og taknemlighed for Ældre Sagens tilbud.

I Hadsund udtrykte deltagerne bl.a. :
- Svært i begyndelsen med mange tårer
- åbenhed i gruppen
- blev en del af fællesskabet
- vigtigt med livsmod
- opfordring at flere mænd deltager
- etablering af nyt netværk.

Deltagerne takkede de frivillige for deres indsats, deres forståelse og deres evne til at lytte.

Ældre Sagen i Mariagerfjord Kommune starter nye Sorg og livsmodsgrupper op i foråret 2022.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.