Sommeren i Himmerland gik over al forventningMariagerfjord og omegnOnsdag 2. december 2020 kl. 16:00
Af Carina Kondrup På trods af COVID-19 og dens alvorlige konsekvenser for turismebranchen, endte sommeren 2020 med at blive en positiv overraskelse i et ellers mørkt år for den danske turisme. Over 100.000 flere turister i sommeren 2020 I perioden juni-august 2020 var der 37.827 flere overnatninger i Himmerland sammenlignet med samme periode i 2019. Der var også en tydeligt stor stigning i danske turister denne sommer, hvor der var 112.989 flere danske overnatninger i 2020, end i 2019. På trods af et stort fald i udenlandske turister, som var forventeligt som følge af situationen med COVID-19, var der under sommeren fremgang blandt tyske turister, som havde lejet et sommerhus på Himmerlands østkyst – dette ses særligt på overnatningsstatistikkerne i august. Epinions analyser viser, at de danske gæster, der holdt ferie i Himmerland i sommers, primært kom fra Midtjylland, Hovestadsområdet, Sønderjylland og Nordjylland. Analyserne viser også, at turisterne fra Hovedstadsomårdet er ”nye gæster”, hvilket betyder, at dette er turister, som normalt ikke besøger Himmerland, men det har de valgt at gøre i år, som følge af den målrettede digtale markedsføring i denne Corona-tid. ”Den flotte fremgang på det danske marked beviser også, at dannelsen af Destination Himmerland, og det styrkede samarbejde med turisterhvervet, får flere danske turister til at rejse til området. Der er mange om buddet, men Himmerland formår at vækste i denne særlige tid.”, siger Turistdirektør Jimmi Stæhr-Petersen. Valg af feriedestination sker digitalt Derudover viser analyserne også, at valg af feriedestination primært sker via tidligere erfaringer og digitale kilder (f.eks. hjemmesider for overnatningssteder, hjemmesider for destinationer, det generelle image og indtryk af destinationen samt sociale medier). De digitale platforme vinder særligt frem hos de ”nye feriegæster”, som udover at være fra Hovedstadsområdet, også er en del af en yngre generation i alderen 18-34 år og 35-55 år. Dette bekræfter Destination Himmerland i, at de digitale ambitioner i destinationsselskabes strategi, er de rigtige. Turisterhvervet yder en god turistservice Der var ikke tvivl om i det forvejen, men analyserne viser også, at Himmerlands turismeerhverv har scoret højt på tilfredsheden blandt gæsterne i forhold til god service, kvalitet i oplevelserne, og de gode hygiejneforhold, som er vigtigt i denne tid. Destination Himmerland ser frem til at styrke samarbejdet yderligere med erhvervet, om destinationens vækstpotentialer og om at få flere udenlandske turister til Himmerland, hvor destinationen netop har noget unikt at tilbyde inden for specifikke indsatsområder.
|