Solnedgangsmusik i Hadsund - igen

Hadsund og omegn
Søndag 26. august 2018 kl. 10:30

Solnedgangsmusik i Hadsund - igen
Sidste mandag var der omkring 150 personer mødt op for at lytte og synge med. En fantastisk opbakning!


Gik du glip af sidste mandags solnedgangstoner? Solnedgangsmusik i Hadsund - igen mandag den 27. august...
.
AF Klaus Hansen

Mandag den 27. august har du igen mulighed for få en dejlig oplevelse ved at lægge vejen forbi brolandingen i Hadsund og høre "solnedgangsmusik" i anlægget ved broen i Hadsund.

Kort før solnedgang, kl. 19.30, kan man igen høre de dejlige toner og nyde den smukke udsigt, som forhåbentlig ledsager solens sidste stråler ud over fjorden.

Det er de fire lokale spillemænd, Sven Hassing på trombone, Knud Erik Thomsen på kornet, HC Menne Nielsen på saxofon og Erik Støvring på tube (billedet), der har fundet nogle stemningsfulde melodier frem, som de vil spille på anlægget ved brolandingen.

Sidste mandag var der omkring 150 personer mødt op for at lytte og synge med. En fantastisk opbakning!

Det kunne være hyggeligt, hvis der også denne mandag aften er mange, der vil finde vej til anlægget ved broen.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.