Smykker stjålet ved indbrud112Søndag 20. december 2020 kl. 06:00
Af Carina Kondrup Nordjyllands Politi har modtaget anmeldelse om indbrud i en villa på Møllebakken i Støvring. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem kl. 16.30 og kl. 19.30 torsdag d. 17/12. Indbrudstyvene har skaffet sig adgang til villaen ved at bryde et vindue op til husets stue og har derefter haft adgang til hele huset. Der er fra villaen stjålet diverse smykker. Nordjyllands Politi kunne ikke oplyse en værdi af smykkerne eller give en nærmere beskrivelse. Har du set eller hørt noget mistænkeligt? Så kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.
|