Smilehullet officielt indviet I Assens

Mariager og omegn
Torsdag 27. september 2018 kl. 10:04

Smilehullet officielt indviet I Assens
Udvalgsformand Svend Madsen (V) Foto: Erik Røgild


Assens Skole og Dagtilbud havde inviteret til officiel indvielse af Børnehuset Smilehullet...
.
Af Klaus Hansen

Udvalgsformand Svend Madsen klippede snoren den 26. september og dermed er det nye børnehus i Assens officielt indviet. Udover udvalgsformanden havde også Borgmester Mogens Jespersen, flere andre byråds-politikere og byens mange børnefamilier fundet vej for at tage del i indvielsen af byens nye Børnehus.


Foto: Erik Røgild

Om Børnehuset Smilehullet

Byggeriet startede i maj 2017 og den samlede projektsum er ca. 15 mio. kroner (inkl. inventar og legeplads).

Bygningen er på 802 m2 samt 95 m2 overdækket areal og er placeret på en ca. 26.000 m2 stor grund. Den er dimensioneret til 117 børn; 12 dagpleje-, 60 børnehave- og 45 SFO-børn.

Bygningen er anlagt og disponeret med leg for øje. Ved ankomst til institutionen bliver man mødt af et klatreområde og ved børnenes indgang ser man gennem et stort fællesrum ud mod legepladsen bag bygningen. Her kan børnene boltre sig på en cykel-/mooncarbane, legeredskaber, sandkasse, bålhytte og boldbane. Alle gruppe- og fællesrum har udgang til legearealerne.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.