Slut med plastikposer på Mariagerfjord Bibliotekerne

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 6. november 2019 kl. 13:30

Slut med plastikposer på Mariagerfjord Bibliotekerne
Mette Secher Hede, leder af Mariagerfjord Bibliotekerne


.
Af Klaus Hansen

Fra 1. januar 2020 dropper Mariagerfjord Bibliotekerne de gratis plastikposer.

I stedet opfordres man til at tage sin egen taske, bærepose eller andet med til bøgerne, for at være med til at minimere brugen af plastik.

Mellem 30-40.000 - så mange plastikposer er der årligt blevet langet over disken på Mariagerfjord Bibliotekerne. Men den ordning vælger biblioteket nu at afskaffe.

"Bevidstheden omkring miljø og klima er stigende overalt omkring os, og den udvikling skal vi selvfølgelig være en del af. Med dette tiltag vil vi være med til at nedbringe forbruget af plastik, som er et stort miljømæssigt problem." udtaler Mette Secher Hede, leder af Mariagerfjord Bibliotekerne.

Fra 1. januar 2020 er det derfor ikke længere muligt at fragte sine lånte materialer hjem fra biblioteket i en gratis plastikpose.

© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst