Skybryd i Hobro gav ekstra oplevelse for Katrine Bille fansHobro og omegnLørdag 10. august 2019 kl. 23:00
. Af Klaus Hansen Global Goals Tour bringer kendte danskere, med noget på hjertet til Hobro. I dag gæstede Katrine Bille, som er dansk tv-vært og sangerinde. Hun er især kendt fra DR Ramasjangs programmer ”Lille Nørd” og ”Luk op, Luk i” og har også lavet ”Cirkus Summarum”, og sidste sommer var hun vært på sommerferieprogrammet ”Sommer i Ramasjang”. Katrine Bille lavede i Hobro et show for børn og barnlige sjæle på temadagen om ”Emballage som Ressource”. Men vejret var langt fra med arrangørerne. Det væltede ned med vand da arrangementet skulle starte. Heldigvis tog Kathrine det i stiv arm og gav de fremmødte, der havde trodset det dårlige vejr, en rigtig god oplevelse. Maria Theresa Ringby fortæller, da Katrine fra Ramasjang ankom løb hun med ind på biblioteket sammen med de få der havde trodset regnvejret for at se hende. Der fik børnene mulighed for at snakke med Katrine og få taget billeder. Da regnen stilnede af optrådte hun så på torvet for de få, der var blevet tilbage nede i byen efter skybruddet - dejligt at det blev gennemført for de børn der mødte op. Katrine er stadig tilknyttet DR Ramasjang som tv-vært, og ved siden af laver hun børnemusik og koncerter for børn med sit eget band.
|