Skousen Hobro: Vi glæder os helt vildt til kunde-gensyn i butikken

Hobro og omegn
Lørdag 27. februar 2021 kl. 20:55

Skousen Hobro: Vi glæder os helt vildt til kunde-gensyn i butikken
Henrik Stevnhoved Skousen Hobro Foto: Fjordavisen.nu


Af Klaus Hansen

Den store Skousen butik på Sdr. Ringvej 12 (i samme bygning som MENY) kan mandag igen dreje nøglen i skydedøren så kunder og andet godtfolk kan komme ind i butikken.

Butikken har som andre butikker ikke haft fysisk åben. Men vi har stået klar ved telefonen til at hjælpe kunderne, enten over telefonen med gode råd, eller med at tage imod bestilling af deres køb, som de så har kunne afhente ved døren, fortæller indehaver af Skousen Hobro Henrik Stevnhoved til fjordavisen.nu og slår fast, kunderne har været rigtig gode og flinke til at handle hos os i nedlukningen.

Skousen Hobro flyttede i oktober måned 2020 til deres nuværende placering på Sdr. Ringvej 12.

I oktober glædede jeg og de øvrige medarbejdere i teamet til at åbne vores nye Skousen butik i Hobro, men også til at vise at vi i butikken også kan hjælpe med køkkener. Hobro Køkkener har fået en god start, men køkkener skal man ud at se, røre og kigge på - det køber og bestiller de færreste blot over nettet, så vi glæder os til at kunderne igen kan komme i butikken for at se alle varerne i Skousen Hobro og ikke mindre alle de fine køkken-muligheder der er hos Hobro Køkkener.

Skousen Hobro åbner dørene mandag kl. 09.30.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.