Skide godt!

Hadsund og omegn
Tirsdag 10. september 2019 kl. 14:00

Skide godt!
Forfatter og journalist Per Kuskner


"Skide godt, Egon!". Hvis de tre små ord straks leder tankerne til en stribe af film om tre ambitiøse men ret uheldige småkriminelle, så skal du læse videre.
.
Af Helle Schiønning

Tirsdag d. 1. oktober kl. 19 inviteres der nemlig igen til Kulturkaffe i Hadsund KulturCenter, og emnet er intet mindre end Olsen-Banden.
Forfatter og journalist, Per Kuskner, fortæller med udgangspunkt i bogen "Min tid i gule sokker" om Olsen-Banden filmene og personerne bag de figurer, vi kender så godt. Han tager publikum med bag kameraet, og supplerer et spændende foredrag med gamle billeder og videoer.

Bogen er Morten Grundwalds anekdoter og erindringer, fortalt til Per Kuskner, fra hans tid som medlem af hele Danmarks Olsen-Bande fra den første film i 1968 og til den sidste film 30 år senere.

Det bliver kort sagt en aften hvor der er mulighed for at komme helt tæt på Egon, Benny og Keld og udforske deres skæve, skøre verden - med andre ord: det bliver skide godt!

Senere på efteråret er der Kulturkaffe på bordet igen. Tirsdag d. 5. november skal det handle om landsforrædernes børn når Anne-Marie Christensen, med udgangspunkt i en lang række interviews, fortæller om den skam der i årevis har fulgt efterkommere til anden verdenskrigs dømte landsforrædere.

Kulturkaffe er et samarbejde mellem LOF Mariagerfjord, Frikvarteret, Ældre Sagen Hadsund og Mariagerfjord Bibliotekerne.

Entré 75 kr. Billetter kan købes allerede nu via himmerlandsbilletten.dk eller på biblioteket.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.