I dag tirsdag: SENIORFODBOLDEN RULLER I HADSUND BOLDKLUBMariagerfjord og omegnTirsdag 31. januar 2023 kl. 08:00 . SENIORFODBOLDEN RULLER I HADSUND BOLDKLUB Holdene træner på tirsdage og torsdage fra kl.19.00-20.30 HB senior har 3 herreseniorhold, som ligger i serie 1, 4 og 5. Finn K Jensen står for træningen for serie 1 og 4, mens serie 5 er et hold, som for det meste kun spiller kampene, og græsset skal ihvertfald være noget grønnere, inden de dukker op til en træning under ledelse af Brian Ejby Lynggaard Træningen for de to øvrige Herreseniorhold er de seneste år under ledelse af Finn K Jensen blevet bygget godt op, så der i dag er et rigtig godt træningsmiljø, og der møder mellem 20-25 spillere op til træning de fleste gange fra de to hold. Finn får hjælp til træningen af de to andetholdstrænere Henrik Jensen og Alex Mosbech Jensen, og trænerteamet forsøger at skabe en god træning, så spillerne kommer i en god træning, og samtidig skal der også være plads til det sociale i truppen, så spillerne har det godt med hinanden, for så kan vi skabe de bedste resultater SAMMEN Vi håber, at der kommer en masse gamle som nye spillere til træningen, så vi kan fortsætte den positive udvikling, som senior-afdelingen har været i de sidste par år. Efter nogen år uden 11-mandsfodbold for damesenior, så er det i efteråret lykkes for trænerteamet Brian Mark og Bent Pedersen at få startet et 11-mandshold op i samarbejde med Terndrup. Holdet træner indtil påske hver torsdag i Hadsund kl. 19.00-20.30, derefter træner de tirsdag i Terndrup og torsdag i Hadsund kl. 19.00-20.30. Holdet består af en del unge spillere sammen med nogen lidt mere rutinerede, så det er et hold, som man kan bygge videre på de næste år, og det betyder meget for hele seniorafdelingen, at der nu også er kommet et dameseniorhold i klubben. Klubben håber alle spillerne fra efteråret også er klar i foråret, og skulle der være nogen nye spillere, som gerne vil være en del af holdet, så er man meget velkommen. Damesenior har været seje, da de har trænet hele vinteren, så de er klar til den nye sæson, når der igen skal spilles om point på banen. Vi ser frem til en ny spændende sæson i seniorafdelingen i Hadsund Boldklub
|