Sandefjord kammerkor fra Norge besøger Als og Mariager d. 18. og 19. juni

Mariagerfjord og omegn
Søndag 22. maj 2022 kl. 10:00

Sandefjord kammerkor fra Norge besøger Als og Mariager d. 18. og 19. juni
Sandefjord kammerkor besøger Als og Mariager. Foto: Privat


Af Lone K. Hansen

Sandefjord kammerkor fra Norge besøger kirker i Mariagerfjord d. 18. og 19. juni

Sandefjord kammerkor er et blandet kor med tilknytning til Sandefjord kunst- og kulturkirke. Koret har 26 sangere. Korets repertoire spænder fra klassiske kirkemusikalske værker af de store mestre til nyskrevet musik.

Koret deltager regelmæssigt i gudstjenester i Sandefjord kunst- og kulturkirke og bringer ofte klassiske messer ind i gudstjenesten. Koret blev startet av Svein Rustad i 1999 og dirigeres fortsat af ham. Svein Rustad var kantor i Nidarosdomen i Trondheim før han kom til Sandefjord.

Koret giver koncert i Als kirke lørdag d. 18. juni kl. 17. Solist her er Magne Fremmerlid som har vært ansat ved Den norske Opera i flere år.

Koret deltager i gudstjenesten i Mariager kirke søndag d. 19. juni og holder også koncert i Tjele kirke søndag kl. 16

Sandefjord kammerkor glæder sig meget til at optræde i Danmark.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.