Sæsonstart og lokalbrag på Als stadion

Mariagerfjord og omegn
Fredag 24. marts 2023 kl. 14:00

Sæsonstart og lokalbrag på Als stadion
Skelund IF


Lørdag d. 25/3 byder på den længe ventede sæsonstart 2023 for Skelunds førstehold.

Først spiller serie 5.1 dog deres sidste træningskamp. Det gør de Kl. 11:00 på Valsgård stadion, hvilket betyder, at du som tilskuer lige akkurat kan nå at tage turen og støtte drengene i de afgørende forberedelser til forårets serie 5 sæson, inden at du skal vende snuden mod Als stadion.

Serie 3 åbner nemlig sæsonen efter oprykningen med et lokalbrag mod Als Viking Kl. 13:00 på Als stadion. Drengene har brug for bedst mulige støtte, så de kan komme fra sæsonstart på bedst mulig vis, og der er som altid gang i den på tilskuerpladserne til lokalbraget, så vi håber på fuld støtte og højt humør fra udebanelægterne.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.