Sådan skal byrådsmedlem Henrik Sloth holde jul i år

Hadsund og omegn
Tirsdag 15. december 2020 kl. 17:00

Sådan skal byrådsmedlem Henrik Sloth holde jul i år
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Julen 2020 bliver for mange en meget anderledes jul end man er vant til. Således også for Mariagerfjords Byrådsmedlem Henrik Sloth (V)

Henrik Sloth fortæller:

Vores jul i år bliver sammen med vores mellemste søn Andreas og deres nyfødte søn Axel (født 4.12).
Vi holder julen sammen med Andres svigerforældre i deres hus ved Stillinge Strand. Vi mødes allerede den 23.12 og så skal tiden gå med ture ved stranden, og almindelig julehygge.

Det specielle i år er selvfølgelig Corona tiden – som jo spiller en rolle uanset om vi synes om det eller ej.

Det som er forskellen på det vi plejer og i år er, at vi ikke holder jul hjemme ved os selv. Normalt har vi vores børn hjemme hver andet år, og så har vi holdt med min mor de år hvor børnene ikke kom hjem.

Efter min mors død er hvert andet år jo så lidt speciel da der kun er Bente, mig og vores mindste søn Lau til, at holde jul herhjemme.

Så det nye er, at vi skal ud af huset i år, og ikke holde det sammen med min mor herhjemme.

Rigtig glædelig jul alle sammen.


Byrådsmedlem Henrik Sloth (V)


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.