Så er der åbent på Havnegrillen i Øster Hurup

Øster Hurup
Mandag 15. april 2019 kl. 14:00

Så er der åbent på Havnegrillen i Øster Hurup
Charlotte byder velkommen til en ny sæson på Havnegrillen


Påskens komme er som regel startskuddet til at starte sommerlivet i Øster Hurup - det gælder også på havnen...
.
Af Helle Schiønning

I dag mandag har startskuddet lydt hos Havnegrillen i Øster Hurup...sæsonen er i gang.

Det er Charlotte Andersen der står bag Havnegrillen, ligesom hun også står for Havnens Fisk, som også allerede er åben..

I år vil hun selv i høj grad stå bag disken i grillen og sørge for at kunderne får en god oplevelse med diverse lækkerier fra grillen - lækkerier der er bygget på gode råvarer.

Og i år er der nye ting på menukortet: bl.a hjemmelavede bøfsandwich og ribbensburgere - og der er selvfølgelig hjemmelavet agurkesalat og andet tilbehør..

Måske hellere en halv grillkylling med salat, eller snitzel med pommes og salat (efter kl. 16)?

Til dessert byder Charlotte på vaffelis med kugler efter italiensk opskrift - måske hellere en softice fra Vebbestrup is?

Man kan spise sin mad både ude og inde som vejret nu tillader...man er også meget velkommen til blot at nyde en kold øl mens man indsnuser havnestemningen.
Havnegrillen har åben i påsken samt weekender og helligdage fra kl. 11-19.

Du kan komme i kontakt med Charlotte på telefon 2572 4457



© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst