Rørende, velspillet og stærkt teater i Arden

Arden og omegn
Torsdag 19. september 2019 kl. 20:55

Rørende, velspillet og stærkt teater i Arden
En meget intens oplevelse i kulturhusets sal i Arden (foto: Niels Reiter)


TEATERKREDSEN MARIAGERFJORD har virkelig taget fat på denne sæsons teateroplevelser: Onsdag aften forlod et meget begejstret publikum i stort antal Kulturhusets sal i Arden.
.
Af Helle Schiønning

Her  blev vi fanget af historien om Grevinde Danner , hvor skuespiller Lise Lauenblad brillierede med sin viljestærke og rørende fortolkning , der viser grevindens smerte, kærlighed og kampvilje i et stærkt portræt.

Dramatiker Line Mørkeby forener elegant den fantastiske fortælling med nedslag i Danmarkshistorien, der på gribende måde omhandler kærlighedforholdet mellem Danner, Frederik VII og vennen Carl Berling. 
Skuespillerne Rolf Hansen ( Berling) og Brian Hjulman ( Fritz) forener flot spillet de mange facetter af mændenes kampe og kvaler, som den kulturelitære Berling og den sørgeligt fordrukne konge, mens komponist Marie Louise Bülow og Karen Duelund Guastavino står for en usædvanlig og overraskende fin musik og sang.

Det var en meget intens oplevelse, som Det Flydende Teater gav os i Arden Kulturhus. Inden forestillingen var der interessant foredrag ved lektor, Ole Bent Larsen.

Selvom vi har fået meget teater her i september, så kan de teaterglade se frem til endnu en forestilling, nemlig ”Svejk i Anden Verdenskrig” den 26/9, hvor publikum før forestillingen kan nyde en teaterbuffet i Hobro Theaterrestaurant, slutter Kirsten Hjarnø Matiassen fra Teaterkredsen. 



© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst