Rikke Mortensen: Der mangler gennemsigtighed i vores kommune!DebatMandag 12. april 2021 kl. 20:00
Af Rikke Mortensen, mor til to drenge, folkeskolelærer Der mangler gennemsigtighed i vores kommune! Det er snart ikke gået nogens næse forbi, at man ved Udvalget for Børn og Familie har iværksat en undersøgelse af om der skal nedlukkes 5 daginstitutioner og i stedet laves en ny med plads til over 250 børn i alt. Dagen igennem har vi på P4 hørt om både forskning på området, logistik bekymringer og udtalelser fra Forældrenes Landsorganisationen (FOLA). https://www.dr.dk/radio/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2021-04-12-06-05-6 (P4 Nordjylland morgen 12.04.21) Men noget som kræver en gentagelse er Udvalget for Børn og Families dagsorden for imorgen tirsdag den 13 april. Et lukket, altså et HEMMELIGT punkt på dagsordenen er dukket op under titlen "Dagtilbud Hadsund". Med mindre det punkt falder inden for forvaltningslovens bestemmelser om lukkede punkter, kræver vi det skal være et åbent punkt eller som minimum punktet åbnet på referat. Udvalgsformanden konkluderede på P4, at vores fejlagtige "bekymringer nok ikke var til at ændre", men har man i Udvalget overvejet åbenhed og gennemsigtighed? Vi forældre vil opfordre til en invitation til dialog hvor kortene lægges på bordet og beslutningsprocessen gøres tydelig! Deltag i debatten på Facebook: Deltag i debatten på Fjordavisen.nu:
|