Regionspolitikerne igen i omdrejningerMariagerfjord og omegnTorsdag 2. april 2020 kl. 12:00
Af Carina Kondrup Regionsrådet i Region Nordjylland tæller 41 medlemmer og er normalt samlet i en stor mødesal i Regionshuset i Aalborg, når den politiske dagsorden skal drøftes. Men tingene var vendt noget på hovedet tirsdag, da det første regionsrådsmøde blev afviklet under Covid-19 situationen. Fordelt på flere møderum For at begrænse smitterisikoen var kun partiernes gruppeformænd samlet med regionsrådsformanden, direktionen og en sekretariatschef. Andre regionspolitikere fulgte mødet på video fra øvrige lokaler i Regionshuset, og nogle havde valgt helt at blive hjemme og deltage i mødet på Skype over computeren. Med lidt tekniske udfordringer lykkedes det næsten alle politikere at komme med til mødet i både lyd og billede. Hos de politikere, hvor der var knas med teknikken, skal forklaringen formentlig findes i en utilstrækkelig internetforbindelse i hjemmet. Et referat af mødet bliver tilgængeligt, ligesom det også vil være muligt at høre mødet på en lydoptagelse på >www.rn.dk Næste politiske møde i Region Nordjylland er forretningsudvalgsmødet 6. april, der gennemføres på samme vis. Om regionsrådsmødet 28. april også er underlagt samme forholdsregler kommer an på den generelle udvikling i Covid19-situationen. Coronaramt Regionsrådsmøde Politikkerne fulgte med på video i andre lokaler Coronaramt Regionsrådsmøde Kun partiernes gruppeformænd, regionsrådsformanden, direktionen og en sekretariatschef var til stede i mødelokalet
|