Red Barnet Mariagerfjord fik juletræer til 8 familier

Hobro og omegn
Mandag 9. december 2019 kl. 20:55

Red Barnet Mariagerfjord fik juletræer til 8 familier
Mette Jensen fra Meny Hobro sammen med Mette Holm Justesen fra Red Barnet Mariagerfjord


Af Klaus Hansen

Mette Holm Justesen fra Red Barnet Mariagerfjord var mandag eftermiddag forbi MENY Hobro. På vegne af foreningen modtog hun 8 juletræer, der skal gives videre til 8 udsatte familier i Mariagerfjord.

Juletræerne er sponsoreret i samarbejde mellem MENY Hobro og deres leverandør af juletræer.

- Juletræer til disse 8 familier kommer til at gøre en forskel for familierne og især børnene, der vil få julen helt ind i deres hjem, fortæller Mette Holm Justesen og smiler mens hun sender en tak til sponsoren.

Juletræer er en gammel tradition, der i Tyskland går helt tilbage til 1500-tallet. Det har siden spredt sig til store dele af Europa og i Danmark har vi budt det grønne grantræ indenfor juleaften siden 1820érne.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.