Projektmager er interesseret i havnegrund i Hadsund

Hadsund og omegn
Mandag 18. november 2019 kl. 18:00

Projektmager er interesseret i havnegrund i Hadsund
Arkivbillede


AF Klaus Hansen

Mariagerfjord Kommune havde fredag den 15. november deadlinen for indgivelse af bud til køb af en grund på Hadsund trafikhavn. Mariagerfjord Kommune med Borgmester Mogens Jespersen i spidsen havde valgt at sætte grunden til salg i udbud idet der forinden var flere "projektmagere", som havde henvendt sig med interesse for grunden.

- Vi har modtaget bud på grunden, som dog falder lidt uden for beskrivelsen i udbudsmaterialet. Jeg vil sammen med resten af Økonomiudvalget drøfte buddet og de forskellige forbehold der er opstillet i materialet på vores kommende møde i økonomiudvalget på onsdag og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige så meget om sagen, fortæller Mogens Jespersen til Fjordavisen.nu.

Som ved alle andre sager hvor det drever sig om køb og salg af kommunale grunde eller ejendomme, behandler økonomiudvalget denne sag under de lukkede punkter og fremgår derfor ikke som sådan på den dagsorden.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.