Privat institution på vej i DøstrupDøstrupSøndag 11. juni 2017 kl. 12:00 Den integrerede institution Døstrup Børnehus Naturligvis søger om at blive godkendt som privat Børnehave og vuggestue som en integreret institution . Af Helle Schiønning Den integrerede institution Døstrup Børnehus Naturligvis søger om at blive godkendt som privat Børnehave og vuggestue som en integreret institution. Den gamle stationsbygning i landsbyen Døstrup ved Hobro skal i så fald igen være børnehus. Det er den 28-årige pædagog Amalie Kastberg og den 55-årige pædagog Helle H. Rosendal der står i spidsen for ideen. Amalie bor sammen med sin mand og deres to fælles børn lige uden for Døstrup, på en nedlagt landejendom. Amalie blev uddannet pædagog i april 2017, og har erfaring med børn med særlige behov som autisme, ADHD og tidlig skade, både i døgnregi og skoleregi, samt arbejdet i skovbørnehave, og med demente på bosted og i eget hjem. Helle H. Rosendal er gift og har 4 børn. Hun har siden sin pædagoguddannelse arbejdet fortrinsvis med børn. Helle har arbejdet både i daginstitutioner, som dagplejepædagog, og i special institutioner. De ansøger Mariagerfjord kommune om godkendelse til at passe op mod 5 børn i vuggestuealderen og 30 børnehavebørn. Direktøren indstiller, at Udvalget for Børn og Familie godkender Døstrup Børnehus - NaturligVis, beliggende Svinget 9, 9500 Hobro til 10 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn med opstart 1. august 2017. Punktet bliver behandlet på møde i Udvalget for Børn og Familie d. 13. juni.
|