Politiet på vigtig opgave på Mariager Skole

Mariager og omegn
Fredag 19. juni 2020 kl. 20:00

Politiet på vigtig opgave på Mariager Skole
Privat foto


Af Carina Kondrup

Onsdag d. 17. juni havde 0.A på Mariager Skole besøg af en “ægte” politibetjent.

Politibetjent Peter Vilslev hørte børnene fortælle om alt det, der er vigtigt at være opmærksom på i trafikken;

Vigtigt, at man bruger både øjne og ører i trafikken, hvordan man bedst bliver set i trafikken og hvordan leg i trafikken kan være farligt, samt vigtigheden af øjenkontakt, fordi bilister ikke altid er opmærksomme i trafikken.


Privat foto

Efter snakken i klasselokalet gik turen ud til Hjulhusvej, hvor “gå-prøven” skulle foregå. Til at begynde med var der til børnenes store skuffelse meget stille på vejen. Men i løbet af ganske få minutter vrimlede det med biler, nærmest på bestilling og 0.A kunne vise, hvor gode de er til at gå i trafikken. Privat foto




Privat foto

Efter prøven modtog eleverne et flot diplom af politibetjent Peter Vilslev for at vide “STOR SIKKERHED” i at gå i trafikken.




Privat foto


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.