Peter Krogh Olsen genopstiller til KV21 i Mariagerfjord

Mariager og omegn
Torsdag 18. februar 2021 kl. 08:00

Peter Krogh Olsen genopstiller til KV21 i Mariagerfjord
Byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune Peter Krogh Olsen (V)


Af Klaus Hansen

16. november 2021 er der valgdag i Danmark. Denne dag skal du igen i stemmeboksen for at stemme på din kandidat til byrådet i Mariagerfjord de kommende fire år.

Nuværende byrådsmedlem Peter Krogh Olsen (V) er klar til endnu en tørn på den lokalpolitiske bane.

Spørgsmål:
Hvad er det bedste, som du (Byrådet) har besluttet, sat igang eller på anden måde haft afgørende indflydelse på siden januar 2018. ?

Det bedste jeg har været med til indtil videre, er vel den stabilitet og det tætte og konstruktive samarbejde vi har over midten i Byrådet.

Af enkeltsager der har haft min store bevågenhed kan nævnes ny børnehave i Assens, renovering af Assens skole, til førelse af flere midler til Assens Skole og de andre mindre skoler i kommunen, den kommende cykelsti hele vejen omkring fjorden og ikke mindst stykket mellem Assens og Hadsund, hvilken man har talt om, så længe jeg kan huske.

Spørgsmål:
Hvorfor genopstiller du - Hvad vil du arbejde for i den kommende periode ??

I den kommende periode vil jeg hvis jeg får genvalg, fortsat arbejde for det lokalsamfund jeg bor i, men også for at resten af kommunen er et attraktivt sted at bo og leve. Jeg håber at kunne fortsætte i Børne og familieudvalget da det er der mit hjerte ligger.

Jeg er glad for at bidrage til kommunens ve og vel og bliver stolt, hver gang jeg ser en glad skoleklasse på tur eller f.eks. når jeg KL 23 en aften ser en af vores hjemmeplejebiler på vej ud for at servicere en af vores borgere.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.